Smuk beliggenhed i hjertet af Danmark

Marina Fredericia

Smuk beliggenhed i hjertet af Danmark
Marina Fredericia har en fantastisk beliggenhed, både når det kommer til sejlads og oplevelser på land. Marinaen ligger lige ved havets hovedvej på turen rundt om Fyn eller til og fra Tyskland.

Oplevelsen af Marina Fredericia begynder allerede ved indsejlingen, som med smuk bøgeskov, kuperet terræn og Lillebæltsbroen er én af Danmarks smukkeste indsejlinger. Med sin beliggenhed i hjertet af Danmark, har Marina Fredericia meget at byde på i forhold til omgivelser og nem adgang fra motor- og landeveje. Placeringen ved Lillebælt giver et godt sejlermiljø, hvor du altid kan finde læ og roligt sejler vejr og -vand. Med plads til ca. 440 lystbåde er der god plads til både fastliggere og besøgende.

Strand og naturområde

Marinaen ligger smukt placeret med naturen som kulisse, og du er tæt på det hele. Blot 25 meter fra havnen finder du Erritsø Strand, som er en god og familievenlig sandstrand. Ganske tæt ligger også Hannerup Skov, som udgør et stort naturområde med et hav af muligheder for friluftsaktiviteter. Der er mulighed for at bevæge sig rundt på afmærkede gå- og løberuter, samt et langt mountainbikespor.

Indkøb og byliv
Tæt på marinaen finder du butikker og gode indkøbsmuligheder. Kun få kilometer fra havnen er Fredericia centrum, hvor du kan gå på opdagelse i Fredericias mange butikker og nyde byens mange hyggelige restauranter og caféer.

Erritsø butikstorv finder du i modsat retning, hvor der er ca. 1,5 km. Her finder du diverse supermarkeder, bager, m.m. Derudover vil det være muligt at bestille varer direkte på nettet via Bilka To Go. Bilka To Go PickUp-stationen finder du 100 meter fra marinaen.

Der går bus direkte fra marinaen, og der er mulighed for at leje cykler ind til byen eller til Erritsø Butikstorv. 

Telefon- og åbningstider

Mandag - fredag kl. 12:30 - 14:00

Lørdag kl. 10:00 - 12:00

Telefon: +45 7921 5069

Email: havnefoged@frlh.dk

Adresse: Jesper Banksvej 18, 7000 Fredericia

Koordinater: 55°33,2’N - 9°43,8’E